Der er ikke længe til...

Engang var december den længste måned i året. Og den 24.december føltes som 5 dage samlet på en.
Nu er lillejuleaften her, næsten inden jeg nåede at finde julestemningen frem, og i morgen skal vi holde jul med Ingrid for første gang. Indtil for et par dage siden tænkte jeg ikke så meget over det, men nu er hun begyndt at grine, når vi synger "højt fra træets grønne top", der er dukket pakker op med hendes navn på, og i dag har hun været nøjagtig ligeså ustyrlig som børn, der faktisk forstår, at den står på sukkerchok og gaveamok i morgen. Og det har altså gjort mig varm om hjertet. Så mens risengrøden bobler i ovnen, julekjolen med matchende hagesmæk ligger klar, og Alene Hjemme 2 kører i baggrunden, får julestemningen tag i mig. Og så ski hul i, at møblet, der skulle have huset et snelandskab, i stedet ligner december måned efter et bombenedslag!
Defor: fra hele mig til alle jer! Glædelig jul!

Dårlige kombinationer

25 års fødselsdag ud fra konceptet: "Vi sørger for lidt at spise og meget at drikke" matcher bare ikke livet med et menneske på 4 mdr. Jeg var endda fornuftig og lå i min seng halv 3, men tror barnet har en radar. Når vi virkelig gerne vil sove vil hun ikke, og Kl kvart i 4 var hun klar til kamp. Og selvom Mads var dagens helt i sutsko og tog morgenflasken, så var det ligesom så som så med nattesøvn derefter. Jeg blev på skift holdt vågen af barnepluddder, dårlig samvittighed overfor min trætte mand og begyndende tømmermænd, så kl 7 stod jeg op, og nu nyder jeg en gåtur i min søvnige by. Næste stop er sofaen og ja... Dårlige kombinationer kan godt ende med at blive helt hyggelige

Så længe man bare tænker det..

Som udgangspunkt vil jeg egentlig mene, at jer er et helt ok menneske, der ønsker det bedste for andre. Men nogle gange... Ja nogle gange så stikker min indre grimme trold sit ansigt frem. Det var f.eks. Ikke helt populært, da jeg engang sagde, at hvis et trafikuheld var uundgåeligt, og hvis der absolut skulle omkomme nogen i det, så foretrak jeg Pia Kjærsgaard frem for en uskyldig familiefar. Den slags tanker skal msn vist holde for sig selv. Hvis altså ikke man er Casper og Frank. Hvis du endnu ikke har det deres show, så brug lige et par minutter på at se denne skamløshed sjove sang med de to der nu engang kan tillade sig lidt mere end os andre...


http://www.bt.dk/kendte/se-videoen-casper-og-frank-sviner-kendte- 

Kan ét ord sige mere end 1000 billeder?

Jeg så engang en plakat ved en busholdeplads. Med store bogstaver stod der (noget i stil med): 1000 ord siger mere end et billede. Og så havde man simpelthen ”malet” et billede af ene ord. Så vidt jeg husker, forestillede billedet en kendt forfatter, som ordene så dannede en tekst om. Jeg var ret vild med ideen. Måske fordi jeg er ret glad for ord.

Ordsprog kan godt låse os fast i nogle opfattelser af, hvordan verden hænger sammen. Jeg vil ikke underkende, at billeder kan sige mere end 1000 ord. Men ord kan også danne smukke, smukke billeder.

Væver jeg? Tænker I ”hvorfor alle disse ord i indlægget?” Og det skal jeg sige jer. Jeg har stor respekt for ordet, såvel som billedet, men det er førstnævnte, jeg i højeste grad har i min magt. Derudover har min hverdag forandret sig til sådan en, hvor der sjældent er tid til gennemtænkte fotografier – højst snapshot af en baby sendt af sted til kæresten med ord som ”se hvor flot hun savler”. Til gengæld er der tid til ord. Til drømme, overvejelser, indre diskussioner, hverdagsanekdoter og hjemmestrikkede eventyr på rim og melodi.

Derfor bliver bloggen fremover mere end ”ordblog” –selvfølgelig stadig med billeder hist og pist. Jeg har aldrig og vil heller ikke nu have regler for, hvad den må indeholde, men har blot besluttet at ændre en smule kurs, i og med at mit liv har gjort det samme.

Så i stedet for at afslutte med en række billeder, vil jeg afslutte med en række af de ord, der fylder hos mig denne søndag morgen – og så kan I jo selv se, hvilke billeder det vækker hos jer.

Træthed

Julepyntsfrustrationer

Morgennusseri

Boligdrømme

Rundstykkecrawing

Babykinder

Kærlighed

Og lur mig så ikke, om mind næste mange indlæg nærmest udelukkende kommer til at bestå af billeder. Det der med at lægge langstrækte planer er i hvert fald ikke noget, jeg sådan generelt har held med for tiden ;)

Dåbsdag!

Jeg sidder og nyder de sidste timer af vores "dagen på dåben". En dag der har været præget af den stemning, der altid er ovenpå en vellykket festlighed. En blandning af lettelse, træthed, tak-for-sidst-samtaler og restespisning. Og heldigvis i selskab med en glad datter, der bare nød at være centrum i går.

I hvert fald det meste af tiden. For de første par minutter i kirken så hun sådan her ud:

Det gik heldigvis hurtigt over, og da præsten hældte vand i hovedet af vores lille trold, lignede hun en, der gerne ville have en tur til.
Resten af dagen var hun i topform og både Ingrid, Mads og jeg nød en dag i den nære familie og de søde sagers tegn:

En dejlig, dejlig dag lige efter vores hoved! Og så skal en tak lyde til blogland.
Opskrift og udstikkere til småkagerne har jeg fået af den kære Cookie-Kristine. Brownies var efter chokolademesteren Annes forskrifter og de to over-the-top-men-jeg-har-stadig-lyst-til-to-stykker-cheese-cakes har jeg fundet hos Camilla. Det er dejligt med sådan et land fyldt med kageinspiration. Og hvem ved, næste gang vi skal fejre Ingrid, må hun måske smage på de søde sager. Men som det ses på billedet, er en god flaske stadigvæk at foretrække :)

Tiderne skifter

For ud over at vi er gået ind i vintertiden (ikke særlig populært med en baby i huset), så føles det også som om vi er på vej ind i en ny epoke i lille Ingrids liv. Man siger at spædbørn udvikler sig gennem en række tigerspring - perioder hvor udviklingen går særligt hurtigt. Og sådan en har Ingrid vist været igennem for nylig. Vores lille pige har fået skærpet opmærksomheden, hun holder hovedet selv, og hun griner når man pjatter med hende (eller det vil sige, nogle gange sender hun bare eg skævt smil, som om hun tænker "mor det er meget sødt at du står over mig og leger grisemonsterklovn, men du er faktisk ikke særlig god til det). Derudover kan de tre måneder også ses og mærkes rent fysisk. Hun er en lille basse, som vokser med lynets hast (men så har man jo en undskyldning for lige at shoppe lidt mere babytøj) Heldigvis kan hun ikke vokse fra, at hun er verdens største guldklump. Se selv!

 

På lørdag skal yndlingsbassen så officielt have sit navn. Kjolen er syet af farmor, og båret af de fire ældre fætre og kusine. Kirken er den samme, som jeg blev døbt i 26 år og 1 dag før Ingrid. Det er lige i min ånd, jeg kan nemlig godt lide traditioner! Og jeg glæder mig til at holde den første fest for vores datter. 

Derfor er der også et køkken, der kalder, mens hun sover. For vi skal jo ikke gå ned på kage - som der selvfølgelig følger billeder af, hvis de bliver, som de skal!

Hay Day

Og nej, overskriften refererer desværre ikke til, at jeg har brugt dagen på at købe mig fattig i ting fra Hay. Det refererer til en tidsrøver, der har sneget sig ind på min iPad. Et lille drilsk spil, som drejer sig om at drive en bondegård - og som selvfølgelig er så smart skruet sammen, at man aldrig bliver færdig. For der er altid et nyt mål der skal nåes.. Lidt ligesom ude i virkeligheden.

Jeg har altid været en hund efter spil. Min veninde har sammenlignet mig med Brandon Walsh. Pligtopfyldende, skrivelysten elendig danser med anlæg for ludomani. Som barn ønskede jeg mig brændende, at min mor blev millionær, så hun kunne kvitte arbejdet og spille Dam med mig hver dag, når jeg kom fra skole. Og på weekender hos min far kunne vi blive helt væk i forsøget på at slå rekorder i Flipper. Så nej, jeg har det nok ikke fra fremmede. Da jeg i dag skulle have mit timelige bondegåtdsfix, mens Ingrid sad hos mig, og det 3 mdr gamle geni pludselig lod en finger glide over skærmen, ja så gik det op for mig, at kæden af spilleryttere nok ikke slutter her :-)

Gør I det også i nørdede overspringshandlinger? Og har I et alterego fra en tv-serie?