Jeg synes, det ser så tjekket afslappet ud med folk, der nyder kaffen og avisen i eget selskab på et caféhjørne. Men det er ikke noget, jeg selv plejer at gøre i. På en eller anden måde finder jeg det ret grænseoverskridende at sidde der overfor hr. ingenting.
I dag havde jeg imidlertid en aftale i centrum, er sluttede halv 10 og noget tøj, jeg gerne ville bytte kl 10. Så jeg tog en dyb indånding og besøgte Penny Lane heeelt alene (eller så alene man nu kan være, når man bærer rundt på en livlig sparketrold) i den halve time, der skulle slås ihjel. Jeg forkælede mig selv med en valnøddebolle med ost og citronmarmelade + en kop lækker kvædethe, der jo ikke smagte ringere af at blive serveret i yndligskoppen! Penny Lane kan altså anbefales, det er god mad og hygge hele vejen igennem - og så er det ikke spor farligt at sidde der alene, har jeg nu opdaget.
Og ja, nu sidder jeg igen i mit eget selskab, dog vældig underholdt af en irriterende psykologiopgave. Jeg har bare generelt uheld med mine eksamenslodtrækninger i år, men der er ikke andet at gøre end at klø på. Lige nu går det faktisk sådan lidt ok - selvom jeg næsten ikke tør indrømme det af frygt for at nemesis kommer efter mig!
