lørdag den 22. september 2012

Salat med figner og grillet squash

Jeg har aldrig tidligere gjort det så meget i friske figner, men i år er jeg blevet svært fan af den lille frugt. Den egner sig glimrende både som sød snack og som del af det salte køkken. I går valgte jeg at bruge den i en salat, og det bliver bestemt ikke sidste gang!

Til en salat til to sultne personer brugte jeg:

2 figner
Ca en halv squash
1 hjertesalathoved
En halv klump mozzarella
En håndfuld græskarkerner

Squashen skæres i tynde skiver, pensles med olie og salt og steges på en grillpande.
Salat fordeles i et fad og fignerne skæres i både og spredes på salatbunden sammen med klumper af mozzarella og de afkølede sguashskiver.
Rist kernerne på en varm pande og top salaten med dem.


Vi spiste salaten sammen med et andebryst, fyldte portebellosvampe og kartoffel rösti - og vi var svært tilfredse med aftenens menu! Desværre nåede jeg ikke at tage billede af tallerkenen, for Ingrid er lidt af en selskabspapegøje, som ikke ser nogen grund til at give os madro. Derfor lever vi for tiden efter princippet: spis mens babyen er rolig.

I morges fandt Mads dog på en ny måde at holde Ingrid tilfreds:



Ikke engang 2 måneder gammel og allerede godt tilfreds med at være højt hævet over far og mor! Men hyggeligt, det var det :)


6 kommentarer:

  1. Den ser godt nok lækker ud den salat der..Tror da lige jeg skal have fat i nogle figner :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja gør det - som sagt er de gode i mange sammenhænge :-)

      Slet
  2. Hvor ser det godt og lækkert ud - og Ingrid, hvor ser hun bare skøn ud (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak :-) jeg kan forsikre dig om at både salat og Ingrid er ret så fantastiske ;-)

      Slet
  3. Charlotte 8.A Mou Skole8. oktober 2012 kl. 19.55

    Dejligt at se du har det dejligt :-) Kigger I snart forbi klassen igen?
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte :-) Håber også, du har det super! Jeg vil prøve at høre Kristine og Carina om de har tid til en tur til Mou en dag! Knus

      Slet