onsdag den 25. april 2012

Farvel-cookies

med chokolade og havregryn


I dag tager jeg afsked med mit studiejob gennem de sidste år, nemlig KUL, som ligger i Nordkraft. En dejlig arbejdsplads, som dog nu må lade pladsen for eksamenslæsning, gravidgymnastik, aftenhvile til fødderne og ikke mindst en kommende baby. Jeg har valgt at gå på fuld barsel både fra studie og job, og er bare så glad for den beslutning.
Nå, men altså min sidste vagt falder sammen med et personalemøde, så de kære kolleger skal da have en bid sødt at huske mig på. Valget faldt på disse ChokoOat Cookies. Opskriften har jeg tyvstjålet fra frk Cookie Crumble herself, og opskriften kan I finde ved at følge linket. Hun har ganske ret - de er lette at lave og de smager forrygende :)


Kan I fornemme, at der er lidt "chokoflager" over dem. Næste gang tilføjer jeg appelsin, og så tror jeg, jeg er sendt direkte tilbage til boden i folkeskolen - hvor netop chokoflager var hofretten!

Og apropos hof, så tjek lige min kejserlige kagedåse ud! Den er hjembragt af min veninde Nina hele vejen fra Italien, og det er min absolut favoritdåse!


Ja ja, man siger farvel med stil, gør man!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar