Hvordan kan det være, at foråret, den tid på året, hvor man bare har lyst til at kigge på blade, der springer ud, grave i jord eller drikke the under vattæpper i solen, spise is og de første jordbær og i det hele taget bare lufte ud, mentalt og i kolonihaven; hvordan kan det være, at det også er den tid, som er allermest belastet af eksamenstravlhed og influenzaepedimier?
I fornemmer måske, hvad der har ramt mig? Og hvad der er grunden til stilhed det sidste stykke tid. En uge med påskeslutspurt og deadlines på seminariet blev direkte erstattet af en lille uge med influenza. Der er nu kun en meget snottet næse tilbage, og derfor var der energi til at mødes med resten af min post-syge familie til et par timers hygge tidligere i dag. Vi fandt æg i skoven og spiste meget fin og gul påskekage.
Nu er der igen søgt tilflugt under tæppet i håb om at varme og afslapning kan fordrive den sidste snue. I morgen tager Mads og jeg nemlig på weekend til Ebeltoft, hvor den står på råhygge og kæresteforkælelse.
NØJ hvor jeg glæder mig!
God påske derude :)
Håber virkelig du bliver mere frisk til i morgen, og så må I bare have den dejligste weekend søde :) NYD DEN nu i fulde drag (men det ved jeg jo du vil) :)
SvarSletkraaaaam