Kendingerne
Den gode gamle Fjallraven i lækker lilla. Den er allerede taget i brug som hyggeligt supplement til pusletasken.
RanglEN. Jeg kender ikke navnet, men den skulle være helt fantastisk. Denne udgave får ekstra charme af, at den har tilhørt fætrene, som nu er 11 og 13 år. Legetøj der overlever et årti trods nye konkurrenter må kunne noget særligt!
En rigtig pige skal have en rød dukkevogn - og faren glæder sig til at samle det første køretøj til datteren :)
Originalerne
Hjemmestrikket bamse. Afgjort et af de tøjdyr, der altid skal gemmes!!
Hjemmestrikkede trøjer er det også blevet til en del af. Der er nu noget særligt ved at putte sit barn i hjemmegjort tøj synes jeg. Tjek lige de fine knapper ud på denne her :)
Dette billede er tegnet og udtænkt af Ingrids kusine Frida, og jeg må bekende, at det er og bliver yndlingsgaven. Jeg ved, at der ligger mange tanker bag det, og jeg synes, resultatet er fantastisk. Det gør Ingrid også, er jeg sikker på - hun kigger i hvert fald allerede på det, når hun bliver puslet.
Der er endnu flere klassikere og originaler at finde på gavebordet, men indlægget må jo have en ende. Jeg tillader mig at slutte med at være lidt lommefilosofisk. Kan det at få børn mon sammenlignes lidt med de to gavetyper? På den ene side er der tale om en klassiker af en følelse. Kærligheden til det nyfødte barn har vist været her længere end både den røde dukkevogn og "De små synger" - og jeg har på fornemmelsen, at den aldrig går af mode. Samtidig er der også tale om noget helt originalt. For selvom forældre-barn-kærligheden er universel, så er hvert enkelt barn jo noget ganske særligt. Lige nu er vi ved at finde ud af, hvad vores lille original af en baby er for en størrelse. Det er fantastisk - og spændende - og tidskrævende.
Så når der er stille på bloggen for tiden, så er det fordi jeg er optaget af at suge til mig af det lille menneske - og af at vaske stofbleer og sutteflasker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar