lørdag den 18. februar 2012

Æblecrumble

nydt i selskab med vanilleis og X-factor!


For da Mads pludselig fik fri fra en døgnvagt og dermed tidligere vinterferie, så skulle det fejres med lidt lækkert. Det blev til en æblecrumble med is. To ting, der er i høj kurs her i huset. Og resultatet var bestemt også populært!



Æblecrumble:
3-4 æbler
50 g rørsukker (eller alm. sukker)
1/2 tsk kanel
2 tsk vanillesukker (eller korn fra en vanillestang)

90 g sukker
90 g mel
90 g smør

Evt en håndfuld smuttede mandler

Skær æblerne i tern og vend dem med sukker, blandet med kanel og vanille. Fordel i et ildfast fad af passende størrelse

Smuldr smør i sukker og mel og fordel "dejen" over æblerne.
Hak mandler groft og drys dem over.

Bag i ca 30 min ved 200 grader, til dejen ser sprød og gylden ud.

En super let dessert, som jo kan varieres med andre krydderier og fruger - og evt med havregryn i dejen.


Og så kan den også spises som morgenmad har jeg lige erfaret :)
Jeg haster videre. En travl lørdag venter, men der er heldigvis ene godt på programmet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar