torsdag den 23. august 2012

Blåbærboller

Lavet i anledning af, at en ung dame fylder 1 måned i dag.
Og når det nu ikke er muligt at forkæle Ingrid mere, end hun allerede bliver, ja så må forældrene i stedet tilgodeses. Jeg nævnte derfor i går, at jeg ville bage muffins i dag, hvis chefens søvnmønster tillod det. Mads stemte for at jeg ændrede menuen til grovboller. Og jeg havnede så i morges et sted midt imellem (Selvom der nok desværre er mere kage end grovbolle over disse lækkerbiskner) og kastede mig ud i at bage blåbærboller.

Det kom der dette svampede og luftige resultat ud af:


Opskriften er fra Amos Bagebog nr 3 og jeg har fulgt den til punkt og prikke. Den lyder sådan her:

540 g hvedemel
50 g sukker
1 æg
200 g flødeost
50 g smør
2 1/4 dl vand
30 g gær
1 1/2 tsk salt
100 g blåbær

Rør æg, sukker og smør sammen og tilføj herefter osten som røres godt ud i massen.
Opløs gær i det lunkne vand og tilføj først æggemassen, herefter - lidt af gangen salt og mel. Rør/ælt dejen i 5-10 min og stil den til hævning i ca 1 time.

Vend den herefter ud på et meldrysset bord og drys blåbær udover, hvorefter du folder dejen ind over blåbærrene, så de er helt skjulte. Rul forsigtigt dejen ud og fold den herefter en enkelt gang. Lad den hæve i 20 minutter.

Del nu dejen i 12 dele, som rulles til boller og vendes i mel inden de sættes på en bageplade
- Det skal siges at man sagtens kan lave lidt flere boller, da de ellers bliver ret store. I hvert fald sættes bollerne til at hæve i en halv time hvorefter de pensles med æg og bages ved 225 grader i ca 8 minutter


Jeg ved ikke, om det er ostens værk, men bollerne er nogle af de mest svampede, jeg nogensinde har lavet. Til alle Aalborgkendinge: De minder rigtig meget om slotsbagerens chokoladeboller i konsistens og smag (altså lige bortset fra at chokolade er erstattet af blåbær). Netop derfor vil jeg klart benytte denne opskrift og fremgangsmåde, hvis jeg en dag skal lave rosin- eller chokoladeboller - og det tror jeg da nok jeg skal at dømme ud fra mængden af mit mundvand, når bare jeg tænker tanken.

Men for nu er fyldet blåbær - og det kan bestemt også anbefales. For selvom Mads ikke har fri endnu har jeg selvfølgelig prøvesmagt en enkelt (eller to)


Velbekomme!

15 kommentarer:

  1. Ej hvor ser de bare lækre ud!! Dem må jeg hellere prøve at bage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, de kan virkelig også anbefales!!

      Slet
  2. Hov da... Et stort tillykke skal den lille dame da også have ;)

    SvarSlet
  3. Hov da... Et stort tillykke skal den lille dame da også have ;)

    SvarSlet
  4. Hov da... Et stort tillykke skal den lille dame da også have ;)

    SvarSlet
  5. Ej hvor ser de bare lækre ud!! Dem må jeg hellere prøve at bage :)

    SvarSlet
  6. HOLD NU OP, hvor ser de lækre ud søde... Mums manner.... Har faktisk aldrig lavet blåbærboller før, men det skal ske snarest, kan jeg lige se!! Håber du fik nydt din eftermiddag med en søvnig chef ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg må advare dig, de er stærkt vanedannende! Men jeg synes alligevel du skal bage dem ;) Frk Chef var så søvnig, at vi til sidst næsten vækkede hende, fordi vi ikke kunne undvære hende længere ;) Og nu sover hun igen - livet som baby Ingrid er vist lige til at holde til!

      Slet
  7. Mums! De ser jo helt vildt lækre ud. De må simpelthen prøves snarest! De er sikkert gode med pålægschokolade på- den tykke fra Løgimose:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ja, pålægchokolade ville helt sikkert gå fantastisk til dem. En god ost kan også anbefales. Så er det lidt som en ostemad med marmelade - bare med marmeladen indbygget i bollen ;)

      Slet
  8. De ser godt nok lækre ud!

    SvarSlet
  9. Hej, har lige bagt bollerne til min søn, som fylder 23. Selv om han er flyttet hjemme fra, vil han gerne have mors boller ;-)

    SvarSlet
  10. Nu har jeg efterhånden bagt disse boller mange gange. Men jeg erstatter bare blåbærene med mærk chokolade. De er så lækre, min familie elsker dem også :) Kan anbefales!

    SvarSlet
  11. Hvordan er bollerne dagen efter? Kan man mon bage dem dagen i forvejen? 😊

    SvarSlet