tirsdag den 7. februar 2012

Blomsterdrømme!

Er det ikke, som om det bare bliver koldere og koldere? Lidt typisk, at vinteren først når os på det tidspunkt, hvor forårsbehovet begynder at melde sig. Man fornemmer dog alligevel, at det går den rette vej. Klokken er lige nu 17.03, og der er stadig næsten helt lyst derude!
Så jeg tillader mig at drømme om forår og solskin. Og når frosten forlader jorden skal jeg ud og fylde min have med dahliaknolde. For det er da bare nogle af de smukkeste blomster, er det ikke?


Det bliver nok ikke helt let både at passe en hastigt voksende spire i maven og de mange i jorden, så derfor nedjusteres kolonihaveambitionerne en anelse i år. Planen var at anlægge køkkenhave, men den reduceres til et par zinkbaljer og et urtebed. Ukrudtet får nok også lov til at vokse lidt vildere end normalt. Heldigvis har jeg både en mor og søster med grønne, havehungrende fingre. Jeg har en kæreste, der gerne maler hytten, hvis jeg serverer kolde øl og colaer, og jeg har en svigermor, der har lovet at sy nye gardiner. Så vi skal nok få lavet en hyggelig oase! 
Ja familie er godt at have. Og mens min arbejder løs, vil jeg til sommer sidde i skyggen og drikke limonade, mens jeg forbereder mig på at udvidde den med et nyt medlem :)

Man har vel lov at drømme!

2 kommentarer:

  1. Uhh ja dahlia er også totalt meget min yndlingsblomst. Jeg er desværre mega dårligt til at huske at få dem op af jorden og ikke mindst få dem gemt i ly for frost og kulde, men heldigvis har jeg en meget haveglad og hjælpsom far der kom både leverede i sommers, hentede dem i efterår, gemmer dem i vinteren for så at levere dem igen når vejret (og jorden) er varm nok. Den rene luksus - så er der jo kun tilbage for mig at NYDE... og måske vande :)

    En hjælpsom familie er helt sikkert guld værd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder bestemt ikke som en dårlig ordning du har der :) Jeg fik kolonihave så sent sidste år,at jeg ikke nåede at få nogle i jorden. Havde dog to krukker, som jeg selvfølgelig glemte at få knoldene op af. Så jeg må gå til pengepungen og forsyne mig selv med et yndigt udvalg. Og så husker jeg at grave dem op til efteråret (håber jeg)

      Slet