på en fantastisk fridag.
Fredag er skemafri dag, mens vi er i praktik. Og sådan en forlænget weekend er altså ikke at kimse af. Det er dejligt en gang i mellem at slippe for madpakken og så i stedet lave sig en god gammeldags frokostplatte. Denne her endte med at indeholde de fleste farver på skalaen. Mmm…, så bliver man lige lidt mere sulten.
Tomaterne er den sidste høst fra drivhuset, som nu er ryddet for planter, så vi er klar til at fylde det med nyt jord næste forår. Derudover et perfekt kogt æg på en kernerig rugbrødsskive, en kiwi, en blomme og en af gårsdagens knækkere med valnøddeost og hindbærmarmelade. Der bryder jeg med et af mine klare principper for, hvordan man smører en god mad. Nemlig: Aldrig smørbart på smørbart. Men lige i dette tilfælde er det faktisk rigtig lækkert. Den bitre ost og den søde marmelade komplementerer hinanden fint! Og hvad pokker. Ingen regler uden undtagelser.
Resten af dagen står på barselsbesøg hos min fætter os hans kone – jeg glæder mig til at se deres lille Christian – efterfulgt af pubcrawl med en flok fra min klasse. Slet ikke en dårlig start på ugens slutning!
God weekend derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar