torsdag den 3. november 2011

En tår af julen

Mens Mads gør en flæskesteg klar, nyder jeg en ganske særlig fyraftensbajer!


Nemlig årets første nisseøl!

Som barn fik jeg altid nisseøl ovenpå min risengrød, og så resten i et glas ved siden af. Så denne underlige, søde øl minder mig altid om netop risengrød og hyggelige vinteraftener. Og med øl i maven og en steg i ovnen må jeg indrømme, at den første snert af julestemning sniger sig ind på mig – Selvom jeg er håbløst gammeldags og mener, at butikkerne først burde pynte op 1. søndag i advent!

1 kommentar:

  1. Det er en skam, du aldrig fik lejlighed til at smage den fra Urban - den var uovertruffen.

    SvarSlet