torsdag den 17. november 2011

Hjemmelavet hønsesalat!


Som barn elskede jeg at komme med i Bilka om lørdagen, fordi K-salat ofte havde smagsprøver med små stykker fladbrød med hønsesalat på. Så løb jeg i pendulfart mellem denne stand og kagesmagsprøverne, Og siden jeg dengang for ca. 20 år siden fik øjnene op for hønsesalaten, har jeg elsket denne spise.
Afhængigheden blev ikke mindre, da det gik op for mig, hvor let det er at lave den selv - og hvor meget bedre den hjemmegjorte udgave smager!

Jeg vil dele glæden med jer, så her har I min opskrift:

Hjemmelavet hønsesalat
1 kylling eller høne, ca 1300 g
1 lille glas gode asparges (eller friske, dampede)
250 g champignoner
1/2 æble
2 spsk cremefraiche 6%
1 bæger pasteuriseret æggeblomme
1 tsk hvidvinseddike eller citronsaft
1-2 dl smagsneutral olie
1 pk bacon

Kog kyllingen i saltet vand i ca. en time afhængig af vægten. Snit champignoner og svits dem på en hed pande. Skær æblet i små tern og skær asparges i passende skiver.
Lav en hjemmelavet mayonnaise ved at piske æggeblommen med eddike, salt og peber. Når den er sej piskes en dråbe olie i ad gangen, og når massen begynder at stivne kan du begynde at hælde det i i en tynd stråle. Tilføj olie indtil mayoen har en passende konsistens.

Læg baconskiverne på et bagepapir og bag dem i 20-30 min ved 170 grader, til de er sprøde.
Når kyllingen er mør, tag den da op og skil kødet fra skind og ben. Hiv det fra hinanden, så der er ikke er store stykker kylling i skålen.
Når kødet er kølet af,  blandes det med æbler, asparges og champignoner, hvorefter mayonnaisen og cremefraiche vendes i, og der smages til med salt og peber.



Anret på et lækkert stykke brød - gerne sprødt, da det giver et godt modspil til den cremede salat - og pynt med bacon.

 Bon appetit!

5 kommentarer:

  1. Uuuif - der var den meget omtalte hønse'salat jo ! Guf den ser sørme også lækker ud. Jeg kan da godt (bare ud fra billederne) forstå Mads var i den syvende himmel :D

    SvarSlet
  2. Tak Kristine. Ja den bragte glæde i det lille hjem. Kan varmt anbefales må jeg sige!

    SvarSlet
  3. Hi there colleagues, nice piece of writing and fastidious urging commented at
    this place, I am really enjoying by these.

    Feel free to visit my webpage: htc evo design 4G цена

    SvarSlet
  4. I've been surfing on-line more than three hours lately, but I by no means found any interesting article like yours. It's beautiful value enough for me.
    In my view, if all website owners and bloggers made just right content material as you probably did, the web shall be much more useful than ever
    before.

    Look at my webpage htc one x

    SvarSlet