mandag den 23. april 2012

Crème Brûlée - Farligt let at lave..

En af dagene op til jul, da jeg var ved at gøre de sidste gaveindkøb, faldt jeg over det fineste Crème Brûlée-sæt og ærgrede mig over, at jeg ikke havde nået at få det på ønskesedlen.
Men så er jeg så heldig at have en svigerinde med særlig sans for min smag, og hun havde sørme, helt på eget initiativ, købt selvsamme sæt til mig. Hvor heldig har man lov at være?
At der så skulle gå flere måneder, før sættet kom i brug, det er så en anden historie - men nu hvor jeg har haft debut som Crème Brûlée-mager, tror jeg, jeg får svært ved at stoppe igen!


Jeg lod mig inspirere af Arlas opskrift. Min udgave rækker til fire små ramekiner:

1 1/4 dl minimælk
1 1/4 dl piskefløde
3 æggeblommer
1/2 dl sukker
Kornene af en halv vaniljestang (er sikker på det ikke skader spor at bruge en hel!!)
Rørsukker til låget

Bring mælk, fløde, sukker og vanilje i kog under omrøring og pisk det lidt ad gangen ind i æggeblommerne. Sigt massen og fordel den i ramekinerne, hvorefter de sættes i ovnen ved 100 grader varmluft i ca. en halv time - til cremen har sat sig.



Sådan ser godterne ud, når de er kommet ud af ovnen, meeen, de skal lige tre timer på køl, inden det bliver rigtig sjovt.

Og så skal de ellers drysses med et jævnt lav rørsukker og enten en tur i ovnen under grill - eller en tur under bundsenbrænderen. Sidstnævnte blev løsningen herhjemme - og da der var tale om en ny køkkengadget, der skulle i brug, ja så fik Mads æren :)


Desserten kan kombineres med diverse tilbehør alt efter smag og årstid, men jeg nyder den også i sin rene form. Kombinationen af den kolde, bløde vaniljecreme og det sprøde varme sukkerlåg er og bliver en klar dessertfavorit!

Jeg havde fået bildt mig selv ind, at den var frygtelig svær at lave, men det er bestemt ikke tilfældet - så kan kun anbefale folk at komme i gang :)

4 kommentarer:

  1. uuuhm altså. Jeg MÅ også prøve at kreere de basser en dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan altså varmt anbefales :)Og når du både har skåle og bundseNbrænder, så skulle det være lige til at gå til :)

      Slet
  2. Åh jeg har længe ønsket at lave og smage disse, har aldrig smagt det før! Men skal lige have invensteret i sådan et sæt her først :)

    Hilsen Maria - ny fast læser på din blog.
    Slå gerne et smut forbi min blog; www.fristeriet.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Velkommen til, Maria :) Du må hurtigst muligt få afprøvet denne fantastiske dessert - og man kan altså godt "nøjes" med f.eks. små tærtebunde og en ovn med grillfunktion.
    Din blog ser rigtig fin ud!

    SvarSlet