søndag den 15. januar 2012

Ost, jeg må ha' ost, jeg må ha' ost!


Siden sidste weekends madteater har jeg ikke kunnet få den fantastiske vesterhavsost fra Thise ud af hovedet. Så da jeg i går var en tur i Sallings lækre supermarked gik turen forbi osteafdelingen, hvor jeg var så heldig, at de forhandlede denne lækkerbisken. Der kom også en blåskimmelost med i kurven, da vi jo forsøger os med voksne vaner her i huset for tiden. Og da jeg så fandt en lækker hybenmarmelade i Søstrene Grene, ja så var ostebordet så godt som komplet. Vi smagte på sagerne sammen med grove rundstykker i morges, men jeg glæder mig til snart at bage de lækre knækbrød, som jeg tror går virkelig godt i spænd med de stærke oste og den søde marmelade.

Min osteshopping i Salling i går vakte et glemt minde. I 7. klasse blev der på min skole arrangeret "idrætsnat" for årgangen. Det gik i sin enkelthed ud på at dyrke alle mulige former for sport, til man faldt omkuld i soveposen. Jeg HADEDE (læs hader) idrætsundervisning og skulle ikke nyde noget af at bruge en hel aften og nat på den slags fjolleri. Heldigvis havde jeg en allieret. Min veninde, Anne, og jeg valgte derfor i stedet at bruge lejligheden til at lave ostebord. Hendes mor tog i Salling og købte et væld af lækre oste, som vi fik serveret i spisestuen (ikke køkken-alrummet), sammen med vindruer, cola i krystalglas og fyldte chokolader. Jo, man er vel livsnyder - også som 13-årig!

Og med det kan man vel bare lære, at der altid kan findes en god anledning til at sætte tænderne i en lækker ost!

Velbekomme!

8 kommentarer:

  1. Bare lige en lille serviceoplysning (hvis du ikke ved det i forvejen) så tror jeg ikke at det anbefales at spise blåskimmel i graviditeten. Det er selvfølgelig op til en selv, men det var bare hvis du ikke vidste det :-) Og tillykke med graviditeten - kæmpe stort at få sådan en lille størrelse indenfor, så du har rigtig meget dejligt at se frem til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for info. Jeg havde faktisk glemt det, fordi jeg har læst et sted, at der ikke er noget problem, så længe ostene er pasturisede, hvilket alle danske er. Men da det her er en fransk, kan det godt være, jeg skal springe over :) Og mange tak, forventningens glæde er også stor herhjemm!

      Slet
  2. Seriøst Marie - vi skal sgu da lave en oste aften? :O YUM MANNER jeg fik lyst til ost da jeg læste indlægget her!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er SÅ klar på en osteaften! Så går vi all-in og laver hjemmelavet tilbehør, kiks og brød til. Yes, yes, yes for en god ide :D

      Slet
  3. Årh, hvor ser det godt ud - jeg vil også klart vælge ostebord over idrætsdag anyday :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :) Ja for mig giver sådan et valg også helt sig selv!

      Slet
  4. Åh kære Rytter,
    Jeg husker vores hyggelige aften som var det i går :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også! Selvom det er over 10 år siden - tænk sig som den tid går :) Vi må lave et remake en dag!

      Slet